Bach-terapi
Edward Bach
Bach(1886-1936) fandt gennem de sidste 8 år af sit liv frem til det som vi i dag stadig kender som Bachs blomsteressenser.
Bach blev uddannet som læge og arbejdede som sådan i mange år i London. Et London hvor mange led under bl.a. den spanske syge , som var en meget smitsom og kraftigt virkende virus. Mange af disse døde af sygdommen.
Bach havde i forbindelse med sin klinik også et laboratorium, hvor han ud fra Hahnemanns teorier udviklede forskellige homøopatiske midler. Han oplevede dog at han ikke kunne hjælpe sine patienter til at blive raske , hverken med almindelige lægemidler eller de homøopatiske.
Han fandt ud af at selvom folk havde den samme sygdom , så reagerede de meget forskelligt på deres tilstand. Ud fra dette kunne han se, at hvis de skulle blive/være raske så måtte de flytte fokus fra deres sygdomstilstand til at udvikle deres positive egenskaber og kvaliteter.
I 1928 besluttede Bach at lukke sin lægeklinik og laboratorium og vandrede til Wales ud fra den opfattelse at Gud og naturen har skabt det der skal til for at hjælpe .
Han fandt ud af at ved at indtage dugdråber fra planternes blomster kunne han mærke deres positive kvaliteter – sammenholdt med at se på planternes vækstbetingelser og muligheder.
Sammenhængen mellem disse og menneskets betingelser. Når en plante kan gro og vokse/trives under næringsfattige vilkår- beskriver dette også menneskets vilkår. Hjemmefødinge kan måske have glæde af essensen fra planter med dybe pælerødder.
Bach fandt frem til at fremstille essenserne på følgende vis: Han plukkede blomsterne når de var allermest kraftfulde lagde dem i en skål med rent kildevand en dag med klart solskin. Han lod så solens stråler overføre blomstens positive kvaliteter til vandet. Når processen var færdig fjernede han blomsterne og hældte vandet på flasker og konserverede det med halv cognac. Så havde han sin modertinktur. Denne fortyndede han så 240 gange for at få den essens som kendes som stockbottle. Denne fremgangsmåde er stadig den samme hos firmaet ”Ainsworths”
Ovenstående fremstillingsmetode brugte han til de første 19 essenser. De sidste blev til på lidt anderledes vis. Han satte sig selv i den følelsesmæssige tilstand som han ønskede at finde en essens til. Derefter ud i naturen indtil han fandt den rigtige planter – fremstillede essensen – tog den og var så klar til den næste. Da han havde de 38 essenser kunne hans krop ikke klare mere og han døde i 1936.
Når han skulle fremstille en essens på tidspunkter hvor solen ikke var fremme kogte han planternes blomster da ilden bruges som enerstatning for solens stråler.